Context is King!
Kender du det? Man går længe og overvejer, hvorfor nogle lykkes med deres projekter og andre ikke, selvom alle projektledere med respekt for sig selv bruger en eller anden projektmetode.
Og så går det op for én i al sin enkelthed:
En projektmetode, der ikke er nøje gennemtænkt og kontekstbaseret i forhold til de konkrete omstændigheder i ens virksomhed redder ingen projekter fra at fejle. Faktisk kan en ultra-rigid og omfattende metode bidrage til det modsatte, nemlig at projektet bliver forsinket, fordi projektlederen bruger alt for meget tid på at producere dokumenter.
Hvor mange statusrapporter, risikoanalyser og andre dokumenter, er der mon brugt tid på at skrive, som enten havner direkte i affaldskurven eller lægges i skuffen indtil næste måned, hvor man modtager en ny statusrapport og en ny risikoanalyse uden i øvrigt at have rørt ved dem, man modtog sidste måned?
Hvis man har arbejdet som projektleder, så véd man jo godt, at meget af det papir, man producerer, bliver lavet, fordi det plejer vi at gøre på vores projekter eller fordi det står der i vores projektmetode, at vi skal.
Vidste du, at ca. 50% af de projekter, der gennemføres i Europa fejler?
Det kan jo kun betyde, at noget gøres forkert. Denne %-del har ikke rykket sig noget videre i de sidste 10 år, hvilket er tankevækkende. Kunne det være fordi alt, alt for mange virksomheder tror, at alt er godt og nærmest går automatisk, hvis bare de har defineret PMI, PRINCE2, IPMA el. lign. som deres projektmodel, uden tanke for, hvilke konsekvenser, dette valg har for hele organisationen?
Tænk hvis man kunne frigøre god projektledertid til at skabe ægte fremdrift på virksomhedens projekter, til at skabe et retvisende overblik og ikke mindst til at kommunikere. Tænk hvis man begyndte at tænke på virksomhedens projektmetode som et middel til at nå forretningsmæssige mål i form af effektive projekter, der bidrager med den forretningsmæssige værdi, der var hensigten, da man startede projektet?
Nu kunne man tro, at jeg taler imod at anvende en projektmetode.
Intet kunne være mig mere fjernt, for så ville det da gå virkelig galt! Det jeg taler for er at bruge en metode, hvor man ikke bevidstløst adopterer en model end-2-end uden at overveje, om organisationen kan absorbere den, eller om projektlederne, ledelsen, projektdeltagere m.fl. er uddannet i anvendelsen af denne metoden.
Jeg taler for at bruge en kontekstbaseret metode – jeg kan anbefale Context Based Project Management (CBPM) – som koncentrerer sig både om indhold og proces. Som kan skalere alt efter organisationens modenhed, og som er enkel og nemt tilgængelig og derfor hurtigt kan indarbejdes i de daglige projektvaner med et minimum af uddannelse.
Ideen med CBPM er, at man med få midler kan få trimmet sin projektmetode, så man kun bruger den del, der giver mening i den aktuelle virksomheds situation og er i overensstemmelse med virkeligheden i hvert konkret projekt. Resten lader man ligge med god samvittighed. Man undgår at spilde projektledertid og ledelsestid, og vil få optimeret sine resultater øjeblikkeligt med et minimum af investering. En investering der næsten med garanti betaler sig tilbage i løbet af det næste projekt. Man har nærmest ikke råd til at lade være.
Og sidegevinsten….. mindre stressede og mere tilfredse projektledere og en fortsat forbedret projektbundlinje!
