Scrum har nu eksisteret i ca. 20 år. Den største udbredelse af Scrum er inden for software-udvikling, men man kan faktisk bruge Scrum til styring af alle typer projekter, store som små, komplekse som enkle.

Men kan Scrum stå alene?

Nu er projektledelse jo ikke en eksakt videnskab, og der er ikke kun én måde at gøre tingene på, men generelt må man sige, at svagheden ved Scrum bl.a. er den manglende håndtering af rapportering opad til f.eks. den styregruppe, som de fleste virksomheder foretrækker at bibeholde for at bevare kontrollen på lederniveau.

Projektet ændrer ikke natur, blot fordi man vælger at anvende Scrum. Derfor må man prøve at dække sig ind på de områder, som Scrum ikke behandler. F.eks. forudsætter Scrum, at Product Owner og Scrum Master på ikke nærmere defineret vis håndterer interessenter, og varetager kommunikationen ud af projektet. Disse opgaver kan man ikke bare se bort fra, og derfor kan man med fordel kombinere Scrum med PMIs metode eller med PRINCE2.

Man kan sagtens bruge det bedste fra begge verdener for at sikre sig en optimal styring, overblik, kommunikation, risikostyring m.v. af sit projekt. Hvis man opfatter f.eks. PMBoK fra PMI som “paraplyen”, der dækker over hele projektet, og bruger Scrum til den tekniske gennemførelse, så kan man opnå virkelig stærke resultater.

Hvilke ting skal man være opmærksom på ved kombination af traditionelle metoder og Scrum:

• Snitfladen mellem Scrum-delen og den traditionelle projektmetode skal defineres meget eksplicit
• Man skal have udfyldt rollen som både Scrum Master og projektleder. Enten med én person, der skal have flere kasketter på, eller med to personer med hver sin kasket. Vælger man det sidste, skal man huske, at det giver et større overhead til planlægning, overlevering af information m.v.
• Virksomheden skal uddanne sine medarbejdere i både Scrum og den traditionelle metode, men det kan være svært at skifte mellem de to verdener, og man falder nemt tilbage til “det man plejer”.
• Virksomheden skal være meget opmærksom på, hvornår man snakker Scrum og hvornår man snakker traditionelt. Man skal især huske på, at Scrum-teamet er selvledende og ikke må forstyrres i et sprint.

Det lyder måske meget simpelt, men det er det faktisk ikke.

At vende en virksomhed til at acceptere det mere autonome Scrum-team og gå over til en “light rapportering” kan være lidt af et kvantespring.

Det kan også være meget svært for Scrum-teamet at vænne til, at de selv er ansvarlige for leverancen, og at de træffer beslutninger, som ikke tidligere har været uddelegeret til leveranceteamet, men typisk er blevet truffet af projektlederen. De skal vænne sig til selv at følge tæt op på teamets performance, og være klare til at selv skubbe på dem, der ikke yder deres optimale.

Endelig kræver det modenhed hos Scrum Master/projektleder, hvis man skal håndtere både Scrum og den traditionelle metode loyalt, idet styringselementet er meget forskellig i de to arbejdsformer.

Men… det kan sagtens lade sig gøre, og når det lykkes, så er der ikke noget, der er mere inspirerende. Hvem vil ikke gerne være med på projekter, der leverer god kvalitet til tiden?