Kom på Kanban kurser hos os

Her finder du information om vores Kanban-kurser. Som de eneste i Danmark tilbyder vi åbne certificeringskurser fra det internationale Kanban University. Det kan vi gøre, fordi Annette Vendelbo er en af de få akkrediterede Kanban undervisere i Danmark.

Du kan blive certificeret Team Kanban Practitioner eller Kanban Management ProfessionalVi afholder også vores egne Kanban kurser med dansk materiale.

Der er kurser for dig, som er ny til Kanban-metoden og for dig, som allerede er godt i gang men gerne vil vide, hvordan I kan optimere og skalere jeres Kanban system. Det er også for dig, som arbejder agilt med SAFe eller Scrum, men vil sætte turbo på jeres effektivitet og flow

Alle vores kurser tilbydes også som firmakurser – gerne specialtilpasset. Kontakt os på 5151 9297 og hør nærmere om firmapriser og indhold.

Se detaljerne om de enkelte kurser nedenfor.

Hvad er Kanban?

Kanban er en management metode, der skaber transparens og sætter system i den måde I arbejder med jeres opgaver på og ikke mindst hvordan, med hvem og om hvad I kommunikerer. Kanbans kommunikationsmodel gør det tydeligt, hvad, der skal kommunikeres om i individuelle teams eller på tværs af teams eller projekter i hele jeres organisation. Metoden kan kombineres med enhver anden metode, f.eks. Scrum, PRINCE2 eller SAFe.

Kanban er et flow system, der automatisk skaber agilitet, fordi I nu kan se præcis, hvad der foregår og dermed få styr på det, der blokerer og forsinker jer. Det betyder kortere gennemløbstider (lead times) i og på tværs af teams. På den måde skaber I hurtigere værdi til jeres kunder, og jeres projekter kan afsluttes hurtigere. Her ligger der store gevinster og gemmer sig.

Kanbans principper og 6 kernepraksisser er nemme (og dermed meget billige) at komme i gang med, og 7-trins modenhedsmodellen gør det helt tydeligt, hvor I står lige nu, og hvilke næste skridt I kan tage for at rykke  jeres Kanban til det næste niveau. Man starter simpelthen på det niveau man nu engang har, og flytter sig mod højere og højere agilitet i en takt, som organisationen kan kapere.

Kanban er for alle, der arbejder med videnarbejde, og det kan jo være alt muligt, f.eks. HR, juridiske afdelinger, marketing, salg, kommunikation og meget andet, og selvfølgelig også IT og projekter.

Mange tror, at Kanban kun er for små it-support teams, men intet kunne være mere forkert. Overalt, hvor man “bruger hovedet” til at levere en service, kan et Kanban-system facilitere dramatiske forbedringer af effektiviteten. Forbedringer, der vel og mærke kan dokumenteres af konkret data. Kanban-metoden er i det hele taget datadrevet. Formodninger kan være gode, men data er bedre.

Kanban-metoden tager udgangspunkt i det, I gør lige nu. I modsætning til andre agile metoder, så kræver Kanban ikke, at I skal omorganisere, introducere nye roller eller lave om på jeres processer. Til gengæld kræver Kanban  transparens. Man skal nemlig kunne se, hvad der fungerer godt, og hvad der ikke gør. Derefter kan man så ændre det, der kan betale sig at ændre. Skridt for skridt og det vigtigste først. Og Kanban skalerer. Én metode – ét fælles sprog.

Kanban handler om at få organiseret sine opgaver, så man arbejder med det vigtigste først, så hurtigt man kan. Dette arbejde visualiseres i en “arbejdstavle”  (også kaldet en downstream tavle). I Kanban er kvalificering og prioritering af nye opgaver alfa og omega, og det gør man på en særlig “optionstavle” (også kaldet en upstream tavle). Slut med opgaver, der bare kommer tilfældigt ind fra højre og drop de opgaver, der ikke er vigtige nok. På den måde undgår man at spilde tid på aktiviteter, som ingen skal bruge, når det kommer til stykket.

Vi har Kanban University i ryggen, hvilket borger for kvaliteten. Det var nemlig dem, der omsatte Toyotas produktionsmodel til videnarbejde og har siden begyndelsen af 2000-tallet udbygget og forfinet Kanban-metoden, så den i dag dækker alle aspekter fra bund til top i enhver organisation. Fra virksomhedsstrategien til arbejdet i de enkelte teams og projekter.

Kanban er pragmatisk, eksekverbar og evidensbaseret vejledning og den ultimativt enkleste måde at skabe vedvarende og målbare agile resultater på.

P.S. Hvis du vil have lidt flere detaljer om Kanban, så kan du læse mit blogindlæg her>>