Scrum er et framework, der udstikker rammen omkring samarbejdet i Scrum Teams. Scrum er med andre ord en samarbejdsmodel. Arbejdet i Scrum Teams er opdelt i sprints, der er mellem 1 og 4 uger lange. Mange ser 2 ugers sprints som den ideelle længde, men det bør være konteksten og naturen af det arbejde, der udføres, der bestemmer sprintlængden.

I et Scrum Team er der 3 roller: Scrum Product Owneren, Scrum Masteren og udviklingsteamet. Ansvarsområderne i Scrum Teamet er helt overordnet fordelt på denne måde:

1. Product Owneren ”ejer” Product Backloggen og er ansvarlig for den samlede økonomi og den samlede tidsplan inklusive plan for idriftsættelse
2. Scrum Masteren ”ejer” Scrum processen, og skal facilitere, at forhindringer ryddes af vejen. Han/hun skal sørge for at organisationen uden for Scrum Teamet forstår, hvad Scrum er
3. Udviklingsteamet ”ejer” sprintet. Teamet er ansvarlig for at følge op på fremdriften i hvert sprint og gøre det tydeligt, hvis der er forhindringer, der kan sætte sprint-målet i fare

Der er 3 artefakter eller produkter:

1. Product Backloggen, som er den forpligtelse, der gives i forhold til det produkt, der udvikles på. Det er den målsætning, som Scrum Teamet planlægger efter
2. Sprint Backloggen, som er den forpligtelse, der er aftalt for det givne sprint
3. Inkrementet (den trinvise forøgelse), hvis forpligtelse ligger i at levere denne delmængde af produktet i den kvalitet, der er aftalt i “Definition of Done”

I hvert sprint gennemføres den pulje af opgaver, som udviklingsteamet mener, at de kan nå inden for sprintets længde. Det kaldes som sagt Sprint Backloggen. Det er Product Owneren, der afgør, hvilke opgaver – I Scrum hedder det Product Backlog Items – som er de vigtigste og derfor skal laves først.

Med sprintet som omdrejningspunkt gennemføres 4 obligatoriske møder. På engelsk hedder disse Scrum events. Nogle kalder dem ceremonier på dansk.

Disse 4 møder er:

1. Sprint planlægning, hvor forecastet for det kommende sprint samt sprintmålet aftales
2. Daglige Scrum møder (standup-møder), hvor emnerne er fremdriften i sprintet og de udfordringer, som udviklings-teamet er stødt på
3. Sprint review, hvor det, man har udviklet, vises til Product Owneren og evt. interessenter
4. Sprint retrospective, hvor emnerne er samarbejdet i teamet og med andre uden for teamet samt arbejdsprocesserne

Disse 4 Scrum events har således hvert deres unikke formål, og det er vigtigt, at Scrum Masteren sørger for at fastholde det konkrete omdrejningspunkt for disse møder, der ellers nemt stikker af. Formålet er at skabe løbende forbedringer og effektivisere samarbejdet i Scrum Teams over tid.

Scrum frameworket bliver beskrevet i Scrum Guiden, som er udarbejdet af Ken Schwaber og Jeff Sutherland. Det er vigtigt at vide, at i og med at Scrum er en ramme, så er det op til organisationen selv at vurdere, hvordan man bedst udfylder rammen.

Scrum er primært rettet mod IT udviklingsteams, men skal man have Scrum til at fungere, er det nødvendigt at ændre sin organisation. De 3 Scrum-roller skal bemandes af medarbejdere, der forstår, hvad rollen indebærer, og hvilke ansvarsområder man påtager sig med rollen.

I Scrum lægges der op til, at medlemmerne i udviklings-teams er 100% allokeret og tilsammen har den faglighed, der skal til, så man ikke skal hente assistance uden for Scrum teamet. Scrum kræver desuden et vist mål af forudsigelighed i hverdagen. I modsat fald vil det ikke være muligt at lave Sprint-mål, der holder.