

Det er sjældent, at der er fælles fodslag omkring processer og prioriteringer i de fleste organisationer. Sikkert heller ikke i jeres. Det betyder, at samarbejdet på tværs af teams og afdelinger sker tilfældigt, og det skaber en stor uforudsigelighed i jeres leverancer. Det behøver heldigvis ikke at være sådan.
Selv de dygtigste medarbejdere kan ikke planlægge med nogen som helst præcision, hvis de ikke ved, hvem der er afhængige af hvem, hvor opgaverne kommer fra, og hvem deres vigtigste interessenter er.
I kender naturligvis godt jeres samarbejdspartnere, man savner måske det samlede overblik, og den systematiske vurdering, der gør det muligt at prioritere sikkert og ud fra nogle faste principper om fairness og væsentlighed.
Med vores gennemprøvede og effektive model i hånden kortlægger vi sammen med jer, hvordan jeres arbejdslandskab ser ud. Vi skaber simpelthen det overblik, som I har savnet - måske uden at vide det.
Når vi kender jeres landskab, kan vi i fællesskab finde de løsninger, der skal til for at optimere samarbejdet på tværs og fjerne eller minimere de ventetider, der opstår, når I er afhængige af andre, eller de er afhængige af jer. Første skridt er at skabe transparens. Andet skridt er at handle på det, I ser.

Vi har ladet os inspirere af Kanban-metodens brug af serviceklasser. Dem gennemgår vi sammen med jer med henblik på at vurdere, hvordan I kan bruge dem til at finde ud af, hvordan I skal prioritere alle de opgaver, der rammer jer. Og de kommer sikkert fra mange forskellige interessenter.
Når I har det overblik, vil I være i stand til at se, hvor I jeres system de ødelæggende ventetider opstår. Med den viden kan vi samme finde de løsninger, der kan forbedre situationen og skabe evolutionære forbedringer.
DKK 30.000- ex. moms
Varighed: Workshoppen varer 3-4 timer. I vil blive stærkt involveret, for det er jer og jeres kontekst, det hele handler om.
Forudsætninger: Kun viden om, hvor jeres opgaver kommer fra, hvem I selv sender opgaver til, og hvem jeres interessenter er. Bortset fra det skal I bare have lyst til deltage åbent og aktivt i de øvelser, som vi har med til jer. Det vil sikrer, at vi sammen får skabt nogle stærke resultater, som I kan bruge straks efter workshoppen.
Hvor mange kan deltage: I kan være op til 50 deltagere fra samme afdeling. Vil I have afdækket arbejdslandskaberne i hele organisationen kræver det mere end en workshop
Hvor afholdes workshoppen: Enten mødes vi hos jer eller et andet sted, hvor I sørger for lokaler og forplejning. Alternativt arrangerer vi lokaler og forplejning. Disse omkostninger lægges til prisen for workshoppen.

