Workshops hos Agil Agenda

Specialdesignet workshop

Vi er agile specialister og specialister i at skabe velplanlagte og velimplementerede forandringer. Særligt indenfor IT eller det agile.

Vi bruger altid Agil Agendas gennemprøvede og dokumenteret effektive tilgang til at afklare forandringsbehov og derefter planlægge disse initiativer, så man aldrig skal nøjes med tilfældige resultater, men opnår nogle velplanlagte, stærkt styrede og målbare resultater.

Vores teoretiske viden kombineret med vores lange praktiske erfaringer som (agile) implementeringskonsulenter, IT-projekt- og programledere, undervisere, foredragsholdere mv. betyder, at vi har en ekstremt dyb og bred erfarings- og vidensbase at trække på. 

Og det har vi gjort, da vi skabte vores workshop-katalog, vel vidende at der vil være områder inden for vores brede arbejdsfelt, der ikke nødvendigvis er dækket helt.

Hvis I har et særligt emne, I gerne vil have behandlet i en workshop, hvis I har oplevet, at der er ting, der ikke virker optimalt hos jer, hvis I har en agil implementering, der er løbet af sporet, så kontakt os.

I kommer med emnet, og vi specialdesigner en workshop, der dækker det. Som I vores øvrige workshops sammensætter vi det indhold, der sikrer, at I kommer tilbage med brugbar viden og konkrete greb til at komme videre. Det tør vi faktisk godt at love.

Vi holder flowstopper-workshop

Dette sker på workshoppen

Formålet med alle vores workshops er at tage fat på et konkret emne eller en konkret målsætning og skabe overblik over situationen, så vi sammen kan finde den bedste og mest realistiske vej frem til at opnå det, I gerne vil.

Det kan handle om en konkret forandring, man gerne vil foretage i sit IT-miljø, en agil transformation, en systemkonsolidering eller en optimering af den måde man samarbejder på tværs i organisationen.

Sådan en workshop vil sikre, at man får planlagt den forandring, man skal i gang med og får sat nogle målbare og realistiske mål, som gør jer i stand til at skabe løsninger, der kan virke hos jer.

De workshops vi afholder, vil altid kræve jeres aktive involvering, for det handler altid om jer og jeres konkrete situation. Ingen kender den bedre end jer.

Til disse specialdesignede workshops skaber vi nye øvelser specielt til jer. De er naturligvis baseret på de emner, I gerne vil have belyst og de udfordringer, I gerne vil gøre op med. 

Når workshoppen er slut, vil I stå med nogle konkrete greb til at forbedre den situation I står i, og vil vide, hvordan I kan gribe jeres forandring an.

Workshoppen er perfekt til jer…

  • Der ved, hvad I gerne vil ændre, men mangler en ramme til at kunne lægge linierne i det initiativ, der ligger foran jer.
  • Der oplever nogle forhindringer, som skabet i jeres eget organisatoriske arbejdssystem, og dem vil I gerne kunne håndtere aktivt og effektivt.
  • Der ikke bare vil acceptere tingenes tilstand, men gerne vil bruge nogle kræfter på at forbedre de ting, som I tydeligt kan se ikke fungerer.
  • Der har ambitioner om at levere mere effektivt i morgen, end I gør i dag. I kan se, hvor tingene går galt, og vil gerne finde løsninger på problemerne.

Pris afhænger af indhold og omfang,
og aftales i den nærmere dialog

Praktiske oplysninger

Varighed:  En workshop varer typisk 4 timer, men varigheden aftales individuelt. Netop disse workshops er skabt fra bunden, så prisen afhænger af indhold og omfang.

Forudsætninger: I kommer med emnet og på basis af informationer fra jer, vil vi  udarbejde materialet til en workshop, der er specialtilpasset til jer.

Hvor mange kan deltage: Det kommer an på det emne, I gerne vil have behandlet. Nogle workshops egner sig til mindre grupper, og for andre er det lokalets størrelse, der sætter begrænsningen.

Hvor afholdes workshoppen: Vi kan enten mødes hos jer eller et andet sted, hvor I sørger for lokaler og forplejning. Alternativt sørger vi for lokaler og forplejning. Disse omkostninger vil blive lagt til prisen for workshoppen.

Skal vi aftale en dag, eller har du spørgsmål til denne workshop?

Agil Agenda ApS

Vasevej 3C
DK-2840 Holte

CVR-nr. 3188 2281

Kontakt

Kontakt os

info@agilagenda.com
+45 5151 9297

Dankort, Mastercard, MobilePay, Vipps, Visa


© 2008-2026 Agil Agenda.
Alle rettigheder forbeholdes.