

Skal I til at bruge Kanban i jeres team(s), så er en STATIK-workshop den bedste måde at sikre, at I får designet et Kanban-system, der får alle de nødvendige elementer med, og faktisk virker efter hensigten. Både upstream og downstream.
Hvis I har brugt Kanban i et stykke tid, men oplever, at tingene står stille, eller at I arbejder med en rodet tavle, der er ved at drukne i aktiviteter, så vil en STATIK-workshop kunne revitalisere jeres Kanban-system, så det bliver effektivt og overskueligt. Det sker nemlig ofte, at man med tiden glemmer nogle af de afgørende elementer, der burde være synlige på jeres tavler, og hvis I mangler transparens, arbejder I faktisk med bind for øjnene.
En STATIK-workshop en super-effektiv måde at kigge jeres Kanban-system efter i sømmene på og sikre, at det faktisk afspejler jeres arbejdsprocesser, aktivitetskategorier, serviceklasser, kapacitet mv. Altså alt det, der gør et Kanban-system effektivt og skaber evolutionære forberinger.
Vi har hjulpet utallige teams igang med deres Kanban ved hjælp af STATIK, og har ofte brugt processen til at trimme en række Kanban-systemer i diverse teams rundt omkring. Vi vil glæde os til at hjælpe jer også.

En STATIK-workshop er stærkt interaktiv. Det er jer, der kommer på arbejde, når I skal omsætte de essentielle Kanban-elementer til jeres konkrete hverdag.
Vi introducerer hvert af de elementer, I skal arbejde med, hvorefter I med udgangspunkt i jeres egen situation skridt for skridt får bygget jeres Kanban-system.
Vi sætter luppen på jeres aktivitetskategorier, arbejdsprocesser, kapacitet, serviceklasser, første bud på grænser for igangværende arbejde, visualiseringsteknikker mm.
Det kan variere, hvor hurtigt det er muligt at gå frem, men vi kommer ikke til at løbe tør for emner. Er der tid, så tager vi fat på jeres eksplicitte regler, hvordan I kan håndtere afhængigheder og blokeringer, ligesom vi kan gribe fat i Kanban Maturity Model og hvordan modellen faciliterer forandringer.
Efter workshoppen står I med den første version af jeres Kanban-system, som I selv har bygget, og I kan tage direkte tilbage og tage det i brug.
DKK 29.000 ex. moms
Varighed: Workshoppen varer 4-5 timer, og er stærkt interaktiv. Vi mødes enten en formiddag eller en eftermiddag, eller evt. 5 timer hen over frokost.
Forudsætninger: Det er bedst, hvis I har et vist forhåndskendskab til Kanban-metoden og dens bestanddele. Det kan I f.eks. have fået enten ved at deltage på et af vores Kanban-kurser, eller ved at have læst Annette Vendelbos Basis-guide til Kanban.
Hvor mange kan deltage: I kan være op til 4 teams, der skal til at arbejde med Kanban, eller skal have revitaliseret jeres Kanban-system.
Hvor afholdes workshoppen: Enten mødes vi hos jer eller et andet sted, hvor I sørger for lokaler og forplejning. Alternativt arrangerer vi lokaler og forplejning. Disse omkostninger lægges til prisen for workshoppen.

