Agile tryllestave findes ikke, men helt uden hokus pokus kan man skabe små agile mirakler. Bl.a. når man begynder at måle på det, der faktisk kan flytte noget

I dag kommer jeg ind på nogle emner, som nok er forskellige, men alligevel hænger sammen. Jeg tager bl.a. de ikke-eksisterende agile tryllestave, som nogen stadig håber på findes, under kærlig behandling. Jeg kommer ind på falsk estimeringstryghed, og fortæller også om, hvad man tit måler på og belønner folk for – også i agile sammenhænge, og hvorfor det nærmest kan modarbejde det, man gerne vil opnå.

Når man vælger, at ens organisation skal arbejde agilt, er drivkraften som regel, at der skal mere gennem pølsemaskinen, end det man plejer at få. Men hvordan ved man, at man får det?

Det kan man kun finde ud af på én måde, nemlig ved at måle. Det er bare ikke ligegyldigt, hvad man måler på, så i stedet for at plage sin organisation med at måle noget, der ikke siger en pind om effektiviteten, så vend skuden og begynd at måle på det, der virkelig fortæller noget om ens teams’ eksekveringskraft.

Jeg giver dig som sædvanlig en stribe konkrete eksempler på, hvad jeg har set ude i virkeligheden, og hvorfor mange af de ting man gør i den bedste mening, kan være nærmest spild af tid. Jeg fortæller selvfølgelig også, hvad jeg selv ville gøre, hvis det var mig, der skulle skabe fede agile resultater så hurtigt, billigt og effektivt som muligt. Alt er naturligvis baseret på noget jeg ved, eller selv har gjort og har set virke.

Velkommen til og god lytning!