I dag tager jeg en overflyvning over de mest brugte agile metoder og frameworks, og hvad der skal til for at få dem til at virke. Der er nemlig ikke nogen agil one-size-fits-all. Jeg tager et nærmere kig på de luftkasteller, som nogen forsøger at sælge. Men som i alle andre sammenhænge: Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok heller ikke sandt.
Når man vælger, at ens organisation skal arbejde agilt, er drivkraften som regel, at der skal mere gennem pølsemaskinen, end man plejer at få, og det er selvfølgelig forståeligt nok. Men vejen dertil er ikke bare at indføre nye praksisser. Så nemt er det desværre ikke. Her fortæller jeg, hvad der skal til for at skabe de forandringer, som mange ledelser tørster efter.
Jeg giver dig som sædvanlig en stribe konkrete eksempler på, hvad jeg har set ude i virkeligheden, og hvorfor mange af de ting man gør i den bedste mening, kan være nærmest spild af tid.
Jeg fortæller også, hvad jeg selv ville gøre, hvis det var mig, der skulle skabe fede agile resultater så hurtigt, billigt og effektivt som muligt. Alt er naturligvis baseret på noget jeg ved, fordi jeg selv har gjort det og har set det virke.
Velkommen til og god lytning!