Kanban University-kurser

Kanban System Design (KSD)

Kanban System Design-kurset er det første af to i Kanban Management Professional-forløbet (KMP). Kurset er til dig, der er eller skal være direkte involveret i at designe og styre flow i et Kanban-system i et eller flere teams, eller vil lære, hvordan du kan optimere det Kanban, I allerede bruger på team-niveau Et KSD-kursus giver dig et robust fundament at stå på, når du vil skabe transparens og flow og styrke kommunikationen og samarbejdet i dit team, så I bliver mere effektive og agile.

Det lærer du

På Kanban System Design-kurset lærer du baggrunden og fundamentet for Kanban-metoden. Du lærer de fundamentale praksisser og principper, og hvordan du designer et Kanban-system, der passer netop til jer. Vi ser også på, hvad der skaber utilfredshed med tingenes tilstand både set fra dit teams og dine kunders synspunkt.

Så snart du har overblik over dette, kan du nemlig afgøre hvilke forbedringer, der er værd at gå efter, når man ikke kan løse alle sine udfordringer på én gang. Du skaber evolutionær forandring, der sætter sig som nye gode vaner.

På KSD-kurset får du opskriften på, hvordan du ved hjælp af Kanban Universitys STATIK-model (Systems Thinking Approach to Introducing Kanban) kan sikre, at intet overlades til tilfældighederne, når I skal designe jeres Kanban-system.

Kurset henvender sig især til dig…

  • Der er leder, projektleder, coach eller team-medlem, der ønsker at kunne
    gennemføre eller medvirke til en robust og holdbar Kanban-implementering.
  • Der arbejder med agile implementeringer eller teams, der ser ud til at være kørt fast og ikke længere skaber forbedringer.
  • Der allerede kender noget til Kanban, men gerne vil have alle detaljerne i metoden med. Du jagter effektiviseringer i den måde dit team arbejder på.

DKK 11.500,- ex. moms

Praktiske oplysninger

Varighed: 2 dages fysisk (F) eller 16 timers virtuel undervisning (V).

Forudsætninger: Ingen formelle. Det er dog en fordel at have Kanban eller anden agil erfaring, og det forventes at du har læst en eller flere Kanban-bøger, f.eks. Basis-guide til Kanban.

Sprog/language: Kursusmaterialet er på engelsk, men undervisningen forgår på dansk, med mindre der er engelsktalende deltagere på kurset.
EN: Course material is in English and may be taught in English as well.

Certifikat: Du vil modtage et deltagerbevis fra Kanban University.

Næste kursus

De næste kurser afholdes:

  • 30. aug.-3. sep. 2026 (V)

     

  • 13.-14. april 2027 (F)

  • 11.-14. oktober 2027 (V)

Med en grundig indsigt i, hvordan de 6 fundamentale praksisser skaber et sammenhængende og stærkt Kanban-system, og forståelse for, hvordan principperne for forandringsledelse og service delivery spiller sammen med dem, står du godt rustet til at optimere flow og fjerne tilfældighederne i den måde I leverer jeres ting på. Du vil være fuldstændig skarp på, hvorfor det er så afgørende vigtigt at skabe balance mellem jeres kapacitet og mængden af opgaver I har i gang.

Hvis du vil videre...

Kanban System Design (KSD) er det første af to kurser i Kanban Management Professional (KMP)-forløbet. Vil du videre og lære om Kanban i større skala, d.v.s. service delivery i mere modne organisationer, så kan du gå to veje. Du kan vælge Kanban Systems Improvement (KSI), som har primært fokus på Downstream Kanban, dvs. effektivitet i leverancerne, eller Kanban for Design and Innovation (KDI), som primært fokuserer på Upstream Kanban og effektiv styring og sortering af indkomne opgaver.

Agil Agenda ApS

Vasevej 3C
DK-2840 Holte

CVR-nr. 3188 2281

Kontakt

Kontakt os

info@agilagenda.com
+45 5151 9297

Dankort, Mastercard, MobilePay, Vipps, Visa


© 2008-2026 Agil Agenda.
Alle rettigheder forbeholdes.