Forskning har gennem de sidste mange år vist, at en af de faktorer, der har størst betydning for projekters succes er aktiv ledelsesopbakning. De organisationer, der præsterer godt og stabilt på deres projekter har for 81% vedkommende aktive projektsponsorer. Du kan fordybe dig i tal og detaljer her: PMI Pulse of the Profession 2015
Når nu alt peger på, at stærk ledelsesopbakning giver mere succesfulde projekter, så skulle man tro, at lederne står i kø for at give opbakning til deres projektledere. Men her bliver man skuffet. Som projektleder oplever man meget ofte, at ens projektsponsor, styregruppe m.fl. kun holder sig overfladisk orienteret om de projekter, de er overordnet ansvarlige for.
Projekter opleves tit som et nødvendigt onde, der ikke som sådan kommer ledelsen ved: ”Vi har jo en projektafdeling”, lyder det.
Ofte opfatter ledelsen udelukkende sig selv som et eskallationspunkt, og giver ikke sine projekter den løbende bevågenhed, der er så afgørende for, om deres projektledere kan levere sunde, succesfulde projekter.
Hvad er god ledelsesopbakning?
Ledelsesopbakning kan jo være mange ting, men for lige at starte med, hvad det ikke er, så er det langt fra nok, lejlighedsvis at spørge sin projektleder:
- Nå, leverer du så mit projekt til tiden?
- Overholder du det budget, du har fået?
- Hvad med kvaliteten? Er den OK?
- Prioritér projektporteføljen efter forretningsværdi
- Lad være med at starte flere projekter op end organisationen har kapacitet til
- Træf rettidige, sunde og velgennemtænkte projektbeslutninger baseret på konkret viden