Du har fået et nyt projekt, og som en del af firmaets projektmodel, skal du lave en business case, inden du kan få lov til at gå rigtigt i gang.
Det er der ikke noget mærkeligt i. Gevinstrealisering står højt på dagsordenen, og ledelsen skal selvfølgelig vide, hvad man kan forvente at få ud af at gennemføre netop dette projekt.
Du er projektlederen, og du må på den igen, selvom det er noget nær det værste du ved.
Du hader at gætte....
Du er sikker på, at du alligevel ikke kan ramme rigtigt....
Du ved, at projektet skal gennemføres uanset hvad....
Du tænker: "Hvad skal det dog til for??? - ingen bruger business casen alligevel"
Men her skal du også tænke på, at en business case, foruden at være et beslutningsgrundlag for styregruppen, også kan være et fantastisk redskab for dig som projektleder. Her er et par ting, du selv kan bruge en business case til:
- Det er dig, der formulerer, hvad der skal styres efter, og du kan derfor i høj grad selv sætte dagsordenen fordi: det er dig, der er pennefører, og det er oftest det første oplæg, der danner basis for det endelige resultat
- Du kan bruge den til at få tildelt de ressourcer, du skal bruge, fordi: skal der høstes gevinster, skal man først have gennemført projektet. Det kan man ikke uden de rigtige ressourcer og nok ressourcer
- Du kan bruge den til at forhindre scope creep, fordi: business casen er med til at definere rammerne for projektet, og med den i hånden har du det bedste argument for at sætter en stopper for de nye krav, der er på vej til at lande i projektet
- Øget kundetilfredshed. Kan f.eks. måles på X% færre henvendelser til service desken, X% øget salg, X% stigning i den gennerelle tilfredshed i tilfredshedsmålinger
- Øget medarbejdertilfredshed. Kan f.eks. måles i medarbejderundersøgelser, ved interviews, X% færre opsigelser pr. år
- Tidsbesparelser på projekter, til informationssøgning, til administration, til systemvedligehold, til udvikling m.v. Kan kvantificeres ved at sætte et konservativt gæt på tidsbesparelsen * en meget lavt sat intern timepris